Prædation og forskydning af rovdyr og byttedyr

Hvad har sneharen med prædation at gøre? Hvordan kan den forklare forskydningen i vækst? Det vil vi prøve at forklare.

Prædation er en faktor som påvirker bestandsomsætningen, er en biotiske faktor og er samtidig afhængig af bestandstætheden. Det er klart, at bestandsomsætningen påvirkes af prædation.

Prædation er, at et dyr æder et andet, altså at et rovdyr spiser et byttedyr. Det er også klart, at det er en biotisk faktor, da prædation er ”levende ting”. Det er måske knap som klart, at prædation er afhængig af bestandstætheden.

Større populationer af byttedyr vil tiltrække rovdyr. De spiser en del byttedyr. Det giver to ting. For det første falder antallet af byttedyr. For det andet stiger antallet af rovdyr.

Nogle populationer oscillerer af natur, dvs. de går op og ned og er dermed cykliske. Det ligner lidt en sinuskurve, om end selve væksten nok ikke i virkeligheden er så pæn.

Men hvor kommer denne cykliske vækst fra?

Der har været to studier af dette. Det første er lemminger på Grønland. Her undersøgte biologer lemmingers cykliske vækst. De undersøgte det i sammenhæng med rovdyr. Det viste sig, at hvor de fleste rovdyr var opportunistiske i deres jagt på byttedyr – hvad der lige var, blev spist – gik lækatten næsten alene efter lemminger. Som lemming populationen går op, så gik lækat populationen også op. Men med en forskydning. Først stiger lemminger og dernæst lækattene.

Et andet studie, som viste samme resultater. I Canada undersøgte man sneharen. Dette eksempel er dog lidt mere komplekst. Det viser sig, at det ikke kun er prædation, som er en begrænsende faktor, men også tilgængeligheden af føde. Ikke desto mindre kunne man se samme cykliske vækst blandt byttedyr og rovdyr dog med en forskydning.

Dermed ser vækstmodellen for byttedyr og rovdyr med en forskydning ud som følger.

Konklusionen er, at det er sammenhæng i vækst mellem rovdyr og byttedyr, men at det også er blot en af de mange bestandstæthedsafhængige faktorer, som kan have indflydelse på en population. Du kan se nogle af de andre i Jagttegnsbogen. Her er de opdelt efter biotiske og abiotiske faktorer i stedet for om de et bestandstæthedsafhængige eller -uafhængige.

Læs mere om de to studier her

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *