I forhold til pensum til jagttegnsprøven, så skal man kun kunne 6 udtryk: Bladet, brække op, forlægge, jagttryk, parole, vildtparade. Når du kommer ud som jæger vil du dog møde mange flere udtryk. Nedenstående liste er et overblik over dem. Udtryk til pensum er markeret med grøn skift.

Udtryk Betydning
Affange  Aflive anskudt vildt
 Anskudssted  Det sted, hvor et stykke vildt befinder sig, idet det bliver ramt af skuddet
 Anskyde  Ramme et stykke vildt uden at skuddet er dræbende.
 Apport  Kommando til hund, der skal hente og bringe nedlagt eller anskudt vildt.
Bagpost  Anvist plads ved klap- eller drivjagt. Jægeren står bag driverkæden for at skyde vildt, der går bagud.
 Bladet  Det primære træfområde på hårvildt, hvor hjerte og lunger rammes af skuddet.
 Brække op  Åbne nedlagt, klovbærende vildt og tage indvoldene ud.
 Bukkelam  Råvildt af hankøn i det første leveår.
Doublé  At nedlægge to stykker vildt i to på hinanden følgende skud- uden at geværet tages fra kinden mellem de to skud.
 Drev  Hund, der følger hårvildt (typisk hare, ræv og råvildt), mens den giver hals.
Esse  Hjortevildt og hares græsning. Andet vildt fouragerer.
 Fald  1) Ekskrementer 2) Meget stor ankomst af trækfugle (Især anvendt i forbindelse med skovsnepper).
 Fangstskud  Skud, der afgives for at aflive anskudt vildt.
 Farve  Rævens og sneppens blod.
 Fejning  Hjortevildts afskrabning af opsatsens/gevirets bast mod træer/buske, inklusive efterfølgende duftmarkeringer.
 Fod  Fodaftryk af vildt
 Forende  Dø (om vildt).
 Forlægge  Partere vildt (især om klovbærende vildt).
 Fouragere  Vildtets fødesøgning (bortset fra hjortevildt og hare, der esser).
 Fært  Den lugt, som dyr og mennesker afgiver.
Gaffelbuk  Buk med to sprosser på hver af opsatsens to stænger.
 Gevir  I jagtsproget benævnelsen for hovedprydelsen hos det store hjortevildt (i Danmark kronhjort, dåhjort og sikahjort). Råbukkens gevir kaldes opsats. Ordet trofæ om gevir eller opsats bruges kun, efter at dyret er nedlagt.
 Halse  I jagtsproget den korrekte betegnelse for at gø.
 Jagtfiskal  Udvalgt jagtdeltager, der dømmer om jægernes forseelse imod jægermoralen og pålægger overtræderne pengebøder. Bør gennemføres under fornøjelige former.
 Jagtjournal  Bog (eller computerprogram) hvor jægeren kan registrere sit jagtudbytte.
 Jagtkonsortium  Gruppe af personer, der har lejet et jagtareal sammen.
 Jagtleder  Den person, der leder en fællesjagt.
 Jagttryk  Den påvirkning, som jagt i form af afskydning og forstyrrelse har på en vildtbestand.
Knæk og bræk  Hilsen som udtrykker ønske om et positivt udbytte for jægere og fiskere. Bruges i stedet for ”Held og lykke”, som ifølge traditionen bringer held.
 Koble hunden  Sætte rem på jagthunden, så den ikke kan løbe frit.
 Krybskytte  Person, der driver ulovlig jagt på anden persons jagtområde.
 Kuglebane  Riffelprojektilets bane gennem luften på vej mod målet.
 Kunstgrav  Menneskabt rævegrav, ofte etableret med gravjagt og regulering af ræve for øje.
Løb  1) Benene hos klovbærende vildt. 2) Den nederste del af hønsefugles ben. 3) Geværets rør.
 Markvildt  Vildt, der primært lever i det dyrkede agerland, især om hare og agerhøne.
 Nedlægge  Skyde og dræbe vildt under jagt.
 Opbrække  Rettelig hedder det, brække op: Tage klovbærende vildts indvolde ud.
 Opfløj  Jagtudtryk for at fugle letter.
 Opsats  Råbukkens gevir.
 Parole  Jagtlederens instruktion til jægerne på en selskabsjagt før jagten går i gang.
 Passe  Tage indvoldene ud af en hare.
 Pensel  Hårdusk ved penis hos hjortevildtarterne.
 Penselfjer  Ufuldstændig håndsvingfjer på skovsneppen, som samtidig udgør jægerens trofæ. Findes hos alle hønsefugle og bekkasiner.
 Post  Tildelt plads på en selskabsjagt.
 Ramler  Hanhare.
 Remise  Småbeplantning i agerlandet, anlagt for vildtets skyld.
 Revir  Jagtterræn.
 Rudel  Flok af større hjortevildt (dog ikke råvildt).
 Seksender  Råbuk eller hjort med seks sprosser på opsatsen eller geviret.
 Selektiv afskydning  Målrettet afskydning af udvalgte enkeltdyr – fx dyr i dårlig fysisk tilstand.
 Sidde  Jagtsprog: levende vildt ligger ikke, det sidder.
 Skudtegn  Den måde et stykke vildt reagerer på, når det træffes af skuddet.
 Skydetårn  Platform til riffeljagt eller buejagt.
 Skydestige  Stigekonstruktion med stol til riffeljagt eller buejagt.
 Skørt  Hårdusk omkring råens kønsåbning.
 Smalrå (smaldå/smalhind)  Hundyr hos hjortevildtarterne i tiden fra det er udvokset, til det sætter lam/kalv første gang.
 Spejl  1) Hos hjortevildt: den hvide/lyse aftegning under halen. 2) Hos ænder: Karakteristisk, ofte metalskinnende aftegning på bagvingen (ofte et godt artskendetegn).
 Spidsbuk  Råbuk med opsats, der kun består af to spidse stænger uden sprosser. Mest udbredt hos helt unge og meget gamle dyr.
 Spidshjort  Kronhjort/dåhjort/sikahjort med gevir, der kun består af to spidse stænger uden sprosser. Typisk hjortens første gevir.
 Spring  Flok af råvildt.
 Sprosse  Ende på opsats eller gevir. Traditionen foreskriver, at man skal kunne hænge et krudthorn på en sprosse, for at den anerkendes som en sådan.
 Stand  Særlig adfærd hos stående hunde, som på den måde angiver, at der er vildt i terrænet.
 Standvildt  Vildtarter, der forbliver i et bestemt område hele livet igennem.
 Stangskudt  Fuglevildt, der er ramt i benene.
 Strejfe  Pelse. Primært anvendt i forbindelse med aftagning af pelsen på ræv og mårdyr.
 Sæde  Tydelig plads, ofte en fordybning i jorden eller vegetationen, hvor hare eller hjortevildt sidder eller har siddet.
 Sætter  Hunhare.
 Såt  Afgrænset område, der afdrives samlet i forbindelse med en selskabsjagt.
 Trofæ  Del af nedlagt vildt, som jægeren gemmer som minde. Det kan fx være skovsneppens penselfjer eller råbukkens opsats.
 Tæve  Hunnen hos ræv, mårhund, ulv, hund og mink.
 Veksel  Hyppigt benyttet vildtsti.
 Vildt  Alle arter af fritlevende pattedyr og fugle. Definitionen fremgår i Lov om jagt og vildtforvaltning (Jagtloven).
 Vildtparade  Afsluttende samling efter selskabsjagt, hvor dagens nedlagte vildt lægges frem til og æres af jagtens deltagere.