Vildtsundhed.dk: Vidensdatabase over vildtsygdomme

Vildtsundhed

Vildtsundhed.dk er en vigtig interessent for jægere. Det er især deres viden om vildtsygdomme og samarbejde og hjælp med nationale og internationale sygdomme, hvor jægere kan og skal bruge dem.

Fra deres egen formålsparagraf læses: 

Vildtsundhed.dk forsker i vildtsygdomme og overvåger sundheden i danske vildtbestande. Den danske vilde fauna udgør en vigtig ressource, både som naturoplevelse og som jagtudbytte. For at bevare og forvalte denne ressource på en optimal måde er det vigtigt at der er et godt kendskab til sundhedstilstanden i de vilde fugle og pattedyr

Vildtsundhed.dk er et samarbejde mellem DTU og Aalborg universitet, som er støttet af Miljøstyrelsen. Både globalisering og klimaforandringer gør, at risikoen for at en smitsom sygdom etablerer sig i den danske fauna forøges. Vildtlevende dyr er en vigtig indikator på miljøbelastninger. Vildtsundhed.dk’s arbejde skal således være med til at sikre en sund og livskraftig vildtbestand til glæde for alle, som benytter naturen. Det sker bl.a. gennem samarbejder med private, ved uddannelse, ved rådgivning og ved rapportering.

Faldundersøgelser og vildtsygdomme som pensum

Det er her, at du kan sende vildt ind til undersøgelse for sygdomme. De kalder det vildtfaldsundersøgelser. Der er en del krav til, hvordan vildtet skal indleveres og hvor det indleveres. Hvert år laver vildtsundhed.dk en rapport på baggrund af deres undersøgelser af faldvildt. Du kan læse mere om krav til indlevering og om de årlige rapporter på deres hjemmeside.

Når du skal have dit jagttegn, skal du have viden om 7 udvalgte vildtsygdomme:

  1. Ræveskab
  2. Hvalpesyge
  3. Rævens dværgbændelorm
  4. Svælgbremse
  5. Pelslus
  6. Flåter
  7. Fugleinfluenza

Når du er jæger, kan du møde andre vildtsygdomme, f.eks. trikiner. Vi har skrevet en artikel om det, som du kan læse her.

Database over vildtsygdomme

Vildtsundhed.dk vedligeholder desuden en database over vildtsygdomme. Den er omfangsrig og god at gøre sig bekendt med inden man skal brække eller istandgøre sit første vildt. Den er også god som opslagsværk over vildtsygdomme. Derforuden er der også beskrevet forholdsregler ved dødfunden vildt samt referencer til vildthygiejnekurser, som er et ”must” som jæger.