Regulering af ræv og effekten på byttedyr

Regulering af Ræv

Ræven udgør ikke en trussel mod rådyrbestanden

I 2011 skrev Aalborg Universitet en videnskabelig rapport for Dyrens Beskyttelse, om baggrunden for regulering af ræv, herunder effekten på forskellig vildt. Denne artikel er et resume af hovedkonklusionerne. Dyrenes Beskyttelse ikke har haft indflydelse på rapportens faglige indhold. Den er en del af den vidensbank, som jagttegnets pensum tages ud fra. Derfor kan det være en god ide at tage stilling til hovedkonklusionerne.

Videnskabeligt grundlag

Mange jægere har i dag fornemmelsen af, at regulering af ræv har en positiv indvirkning på rådyrsbestanden – og også andre dyrebestande. Rapportens formål er at undersøge denne fornemmelse, så regulering kan ske på et videnskabeligt grundlag.

Formål:
…ønskes en vurdering af, om den øgede mulighed for regulering af ræv, der er i dag, hviler på et fagligt grundlag.

Prædation af ræv på rådyr har naturligvis en effekt, som også konkluderes i afsnit 3.1 af rapporten. Til gengæld er råen i stand til at forsvare sine lam – og i 59% af tilfælde med ræveangreb formår hun faktisk at forsvare sit afkom – og drive ræven på flugt i hele 90% af angrebene.

Prædationstrykket kan variere meget i forhold til biotop. Nogle steder var prædationstrykket 13% – 17%, hvor den på et landbrugsområde i Sverige var helt op til 40 – 50%. Forskellene findes netop i habitetforskellene og i bestandstætheden hos rådyrsbestandene.

Det er omkring øerne, at hovedkonklusionerne tages, idet de her kan observere, at dødeligheden blandt bestandene uden større rovdyr steg samt at dødeligheden blandt nyfødte lam tilsvarende steg. Den generelle bestand steg indtil rovdyrene igen blev introduceret.

Generel vækst i rådyrsbestanden

“Ræven anses imidlertid, selv i områder med høj prædationstryk, ikke for at være nogen trussel mod rådyrbestanden, da rådyrbestanden gennem de seneste 100 år har tiltaget betydeligt i antal i hele Europa”

Hovedkonklusionen vedrørende rævens prædation på rådyr

  • Prædation på rådyr vil formentlig være højere i biotopper, som er åbne og hvor ræven har et godt overblik, når den jager rålam
  • Hvis bestandstætheden hos rådyr er stor kan ræven specialisere sig i rålam. Hvor der er lave tætheder vil jagten på rålam formentlig være for tidskrævende til, at det kan betale sig for ræven
  • Pædation af ræv på rådyr kan være med til at forhindre tæthedsafhængig dødelighed hos rådyr

Du kan læse rapporten omkring baggrunden for regulering af ræv skrevet af Sussie Pagh hos Aalborg universitet.

Baggrund for regulering af ræv