Kapitel 7: Jagtetik og -etikette

Jagttermer og jægerudtryk

Jagttermer

Jagttermer, jægersprog, jagtsprog, jagterminologi og jægerudtryk: Kært barn har mange navne. Det handler dog om det basalt samme. Indenfor jagtområdet er der i jagtetikette en række begreber eller jagttermer, som er specielle. På samme måde som på en båd, hvor der er specielle begreber – som at tovet, som får sejlet op hedder et fald – er der også specielle begreber indenfor jagt, f.eks. at vildt forender, når det dør. 

Jægerudtryk er samlende

Hvis man spørger nogle af teoretikerne vil man faktisk mene, at netop sproget er samlende. At det er i sproget, at fællesskabet skabes og findes. Du kan læse om Michel Foucault og hans diskursanalyse her, hvis du vil vide mere. Det kan blive lidt nørdet. Samtidig er de ukendte – for udenforstående – begreber med til at skabe en lyst til at være en del af dette lukkede fællesskab. 

Jagtprøven, jagtsprog og jagttermer

Til jagtprøven skal du kunne en del jagttermer. Du kan se dem på listen herunder. Når vi skriver, at man skal “kunne” dem, så handler det om forståelse. Det klassiske spørgsmål i jagtprøven er multiple choice med 2 – 3 valgmuligheder. Til prøven til dit jagttegn bliver du f.eks. ikke blive spurgt om: “Hvad bagskud?” og så får du 3 valgmuligheder.

Jagtsprog vil naturligt indgå i spørgsmålene til jagtprøven. Du skal således kunne forstå de spørgsmål, som stilles og hvor jagtbegreber bruges. Du ville f.eks. kunne få spørgsmålet, f.eks. “Hvad er den maksimale skudafstand på fasan i bagskud?” Her skal du forstå, at bagskud er et begreb, som handler om at vildt skydes i ‘bagenden’ – og dermed vide, at man med på jagt med hagl trækker 5 m fra den maksimale skudafstand. Idet den maksimale skudafstand til fasan er 30 m, så bliver den maksimale skudafstand her 25 m. 

Liste over jagttermer, jægerudtruk og jægersprog

Herunder ses listen med jagttermer, jægerudtruk og jægersprog

Udtryk Betydning
Anskudssted Det sted, hvor et stykke vildt befinder sig, idet det bliver ramt af skuddet.
Anskyde Ramme et stykke vildt uden at skuddet er dræbende.
Afskydning Den mængde vildt, der skydes på et terræn.
Apport Kommando til hund, der skal hente og bringe nedlagt eller anskudt vildt.
Anstandsjagt Jagtform, hvor jægeren fra et udvalgt sted venter på, at vildtet skal komme til jægeren, uden dog at være jaget derhen.
Bagskud Skud til vildt, der løber/flyver direkte væk fra jægeren.
Bladet Det primære træfområde på hårvildt, hvor hjerte og lunger rammes af skuddet.
Brunsttid Det tidsrum, hvor parringen foregår hos pattedyr.
Brække op Åbne nedlagt, klovbærende vildt og tage indvoldene ud.
Doublé At nedlægge to stykker vildt i to på hinanden følgende skud- uden at geværet tages fra kinden mellem de to skud.
Fald 1) Ekskrementer 2) Meget stor ankomst af trækfugle (især anvendt i forbindelse med skovsnepper).
Fangstskud Skud, der afgives for at aflive anskudt vildt.
Forende Dø (om vildt).
Forlægge Partere vildt (især om klovbærende vildt).
Fouragere Vildtets fødesøgning (bortset fra hjortevildt og hare, der esser).
Gevir I jagtsproget benævnelsen for hovedprydelsen hos det store hjortevildt (i Danmark kronhjort, dåhjort og sikahjort). Råbukkens gevir kaldes opsats. Ordet trofæ om gevir eller opsats bruges kun, efter at dyret er nedlagt.
Jagtkonsortium Gruppe af personer, der har lejet et jagtareal sammen.
Jagtleder Den person, der leder en fællesjagt.
Jagttryk Den påvirkning, som jagt i form af afskydning og forstyrrelse har på en vildtbestand.
Knæk og bræk Hilsen som udtrykker ønske om et positivt udbytte for jægere og fiskere. Bruges i stedet for ”Held og lykke”, som ifølge traditionen bringer uheld.
Krybskytte Person, der driver ulovlig jagt på anden persons jagtområde.
Kuglebane Riffelprojektilets bane gennem luften på vej mod målet.
Kunstgrav Menneskabt rævegrav ofte etableret med gravjagt og regulering af ræve for øje.
Markvildt Vildt, der primært lever i det dyrkede agerland, især om hare og agerhøne.
Nedlægge Skyde og dræbe vildt under jagt.
Opbrække Rettelig hedder det, brække op: Tage klovbærende vildts indvolde ud.
Opfløj Jagtudtryk for at fugle letter.
Parole Jagtlederens instruktion til jægerne på en selskabsjagt før jagten går i gang.
Post Tildelt plads på en selskabsjagt.
Remise Småbeplantning i agerlandet, anlagt for vildtets skyld.
Revir Jagtterræn.
Rudel Flok af større hjortevildt (dog ikke råvildt).
Selektiv afskydning Målrettet afskydning af udvalgte enkeltdyr – fx dyr i dårlig fysisk tilstand, eller bestemt køns- og aldersgruppe.
Skudtegn Den måde et stykke vildt reagerer på, når det træffes af skuddet.
Skydetårn Platform til riffeljagt eller buejagt.
Skydestige Stigekonstruktion med stol til riffeljagt eller buejagt.
Skørt Hårdusk omkring råens kønsåbning.
Smaldyr (Smalrå/smaldå/smalhind): Hundyr hos hjortevildtarterne i tiden fra det er udvokset, til det sætter lam/kalv første gang.
Spidshjort Kronhjort/dåhjort/sikahjort med gevir, der kun består af to spidse stænger uden sprosser. Typisk hjortens første gevir.
Stand Særlig adfærd hos stående hunde, som på den måde angiver, at der er vildt i terrænet.
Standvildt Afgrænset område, der afdrives samlet i forbindelse med en selskabsjagt.
Såt Afgrænset område, der afdrives samlet i forbindelse med en selskabsjagt.
Trækvildt Vildt der er i en del af året trækker ud af landet, typisk fugle.
Veksel Hyppigt benyttet vildtsti.
Vildt Alle arter af fritlevende pattedyr og fugle. Definitionen fremgår i Lov om jagt og vildtforvaltning (Jagtloven).
Vildtparade Afsluttende samling efter selskabsjagt, hvor dagens nedlagte vildt lægges frem til og æres af jagtens deltagere.