Udsætning af vildt og lovgivning

Udsætning af vildt

Man kun udsætte nogle enkelte arter i den danske natur. Generelt er det ulovligt. Baggrunden er blandt ønsket om at have kontrol med hvilke arter som introduceres til den danske natur. Hvor fasanen er et eksempel på en udsætning, som har været succesfuld, så er f.eks. undslupne mink fra farme et eksempel på det modsatte.

Udsætning beskrives i Bekendtgørelse om udsætning af vildt, jagtmåder og jagtredskaber. Udsætning er ikke den bedste metode til at lave vildtpleje på. Her bør man i stedet læse i kapitlet om vildtpleje for hvilke terrænpleje tiltag man kan tage – alt efter hvilket type vildt, man vil understøtte.

I kapitel 6 står, at

§14: Vildt må ikke udsættes i naturen uden Miljøstyrelsens tilladelse

Det er kun fasan, agerhøne og gråand, som må udsættes jvf. de retningslinjer, som står i loven. Retningslinjerne er følgende:

Fasan i perioden 1. april til 31. august

Agerhøne i perioden 1. april til 15. august

Under 100 ha: Højest 100

Over 100 ha: 1 per ha

Gråand i perioden 1. april til 31. juli

Ælling på ferske vande: 1 per 150 m2

Voksen på ferske vande: 1 per 300 m2

Det kan tillades op til 7 fasaner per ha eller 4 agerhøns per ha, såfremt der er foretaget biotopplaner. Pointfordelingen for biotopplaner står i bekendtgørelsens bilag 2.Det gælder samtidig, at man have gennemgået et kursus for at udsætte mere end 100 fugle.

§14 stk 5: Udsætning af flere end 100 fugle forudsætter, at den eller de ansvarlige for udsætningen har gennemgået et af Miljøstyrelsen godkendt kursus om udsætning af fuglevildt, der opfylder retningslinjerne fastsat i bilag 3 til bekendtgørelsen