Mårfamilien er den største familie

Mårfamilien

Mårdyrfamilien er den mest artsrige af rovdyrfamilierne. Det er en broget familie, men arterne har nogle fælles træk. De er typisk mindre dyr med små ben og små runde ører. Pelsen er tyk. De lever alene. De er primært nataktive og aktive året rundt.
Billederne her er de mårdyr som er i pensum til jagtprøven, når man tager jagttegnet.

Billeder af mårdyr i pensum til jagttegnet

I mårfamilien finder vi bl.a. den store jærv, som er den største i familien. Den findes i Sverige og Norge, men ikke Danmark. En slægt i familien hedder ‘væsler’, som man måske kender fra den engelsk weasel og tilsvarende i Looney Toons tegnefilm. En lækat er også en væsel og kaldes undertiden for hermelin i sin helt hvide vinterdragt. Den blev tidligere brugt til kongelige kåber.

Mårdyr i pensum til jagttegnet

Skal du til jagtprøven i forbindelse med et kursus til jagttegn, så skal du kende 7 mårdyr. Mårdyr i pensum til jagttegnet er følgende: 

  1. Lækat
  2. Mink
  3. Husmår
  4. Skovmår
  5. Ilder
  6. Odder
  7. Grævling

Mange mårdyr har forlænget drægtighed

Mange af de danske mårdyr har forlænget drægtighed. Det betyder, at de befrugtede æg deles nogle gange og derefter går i en slags dvale. Videreudvikling sker først efter en længere hvilepause. Forlænget drægtighed sker typisk på grund af eksterne faktorer. Da dyrene føder om vinteren, er vejret styrende for, hvornår ægget går ud af dvalen. Det er typisk eksterne faktorer og ikke den interne biologi, som sætter videreudviklingen i gang igen.

Af disse har kun husmår og mink forlænget drægtighed.

Du kan læse mere om mårdyr, herunder vildtkending og vildtbiologi, i vores jagttegnsbog.