Jagtloven hedder i virkeligheden “Bekendtgørelse af lov om jagt og vildtforvaltning”. Jagtloven er mere dens daglige titel.

Jagtloven er en rammelov. Det vil sige, at den angiver nogle overordnede principper og er en generel lov. En af de bærende principper er formålet:

Jagtlovens formål: At sikre arts- og individrige vildtbestande og skabe grundlag for en bæredygtig forvaltning

Et andet vigtigt princip er, at alt vildt er fredet med mindre der i andre love er fastsat jagttid på vildtet.

Rammeloven lægger samtidig op til, at der skal være yderligere lovgivning på området. I sammenhæng med Jagtloven bemyndiges Miljø og fødevareministeren til at lave ‘underlovene’ eller de yderligere love. I netop §3 –  som angiver, at vildt som udgangspunkt er fredet – står samtidig begrebet “…kan fastsætte regler for…” som er det bemyndigende begreb. Det er med dette begreb i hånden, at Miljø og fødevareministeren kan lave yderligere love.

“Miljø- og fødevareministeren kan fastsætte regler, der udvider, begrænser eller ophæver jagttiden for de enkelte vildtarter inden for nærmere afgrænsede områder samt på fiskeriterritoriet eller dele heraf”

Det er således ikke kun jagtloven, man skal kunne for at tage jagttegn og for at være jæger. Der er mange flere. Foruden jagtloven som rammelov og de “underlove”, som hører til jagtloven, er der også et antal love, som man skal kunne, selvom de ikke er direkte relateret til jagt. En af dem er våbenloven.

Nedenfor kan du se et overblik over de love, som du skal kunne for at tage jagttegn – og som er gode at kende til og slå op i, når man er jæger.