Hvis man ellers overholder de reglerne for jagt på fiskeriterritoriet, bl.a. om bopæl, jagttegn, krav til båd mm., som er beskrevet i jagtloven og de omkringliggende bekendtgørelser, så er strand- og havjagt jo åbne for alle. Det er således en fin jagtform, som ikke kræver en større årlig afgift til et konsortium.
Respekt for havet
Det kommer dog ikke helt gratis. Det kræver noget udstyr. Ordentligt tøj, et gevær, som kan tåle vådområder og meget andet. Da det foregår på vandet, så kræver det også, at du eller en af dine venner har en båd eller en pram. Og som det sidste: Det kræver en respekt for havet.
I Danmark er der næsten årligt tragiske ulykker med jægere som er på jagt på fiskeriterritoriet – med døden til følge. Det understreger vigtigheden af udstyr og erfaring, samt respekten for havet og for at vide, hvordan man gør.
Det skal ikke holde dig fra den alt-andet-lige billige jagtform. Det skal være en opfordring til at søge hjælp og vejledning fra mere erfarne jægere. Strand- og havjagt er nemlig en fantastisk jagtform.
Foreningen/hjemmesiden for strand- og havjagt
Hvis du overvejer strand- og havjagt, så meld dig på hjemmesiden for strand- og havjagt. Det er ganske gratis og nemt. Du kan se linket og melde dig ind her.
Hjemmesiden er et sted, hvor du kan søge mentorer eller erfarne jægere, som vil hjælpe dig. Det er et utrolig godt sted, som er drevet af nogle passionerede jægere. Det er samtidig en side med utrolig meget viden om strand- og havjagt, herunder hvilket udstyr man skal bruge til strand og havjagt. Du kan læse noget om jagtformerne strand- og havjagt i vores grundbog til jagt – Jagttegnsbogen – bl.a. motorbådsjagt, kravlejagt og trækjagt fra pram.
Siden og også samtidig et forum, hvor man kan stille spørgsmål og dele viden.