De invasive arter er arter som ikke er naturlig hjemmehørende i Danmark, som spreder sig, som er uønsket og som har etableret sig i naturen. Det sker via fire trin

  1. Introduktion
  2. Etablering
  3. Spredning
  4. Effekt

Der er flere invasive arter end i pensummet til jagttegnet. Miljøstyrelsen har lavet en oversigt over dem på deres hjemmeside. De er opdelt i invasive plantearter og invasive dyrearter. Som jæger har man nok mest interesse i dyrearterne omend plantearterne også er spændende at læse. Som eksempel kan nævnes “rynket rose – hyben” som på samme måde som mange af dyrene er indført som prydplante. Af spændende dyrearter kan nævnes de mange egern – gråt egern, ræve egern og rødbuget egern – som truer vores hjemmehørende røde egern.

Handlingsplanerne for de invasive arter er også pårvirket af EU lovgivning på samme måde som fredningen af dyrearterne er. Dette er dog i form af en forordning, som gælder direkte i medlemslandene. Den indeholder 49 navgivne arter, som bl.a. er ulovlige at eje og handle. Jvf. Miljøstyrelsens statistik: “I Danmark er der i løbet af de sidste 300 år registreret i alt 2.459 ikkehjemmehørende arter i naturen, heraf 1.798 plantearter, 657 dyrearter og 4 svampearter.” Det er således et fælles problem.

Der er også samarbejdsorganer på tværs af Europa som hedder The European Network on Invasive Alien Species (NOBANIS).

Handlingsplanen mod de invasive arter har flere elementer. For os er det vigtigste samarbejdet med Danmarks Jægerforbund, hvor jægere skal gå ind og hjælpe med i kampen. Det er en af de pligter, at vi som jægere stolte bør gå ind i. De beskrives i folderen “Eftersøgt – død eller levende”.

Et andet vigtigt element er Danmarks handlingsplan mod de invasive arter.  Det er en publikation som dykker ned i begrebet “invasiv”, giver statistik på emnet, giver eksempler på hjemmehørende arter  som rammes af de invasive – samt 36 konkrete handling som skal mindske effekten af de invasive arter.