Opdatering af pensum for jagttegnselever fra 1. januar 2019

Vejledningen dateret 16. november 2018, og som blev tilgængelig fredag 23. november, indeholder nogle strukturelle ændringer. Vores grundbog følger allerede den nye vejledning. Kravene vil være gældende fra 1. januar, dvs. allerede for dem, som skal tage forårsprøven. Det har Miljøstyrelsen bekræftet efter, at vi har været i dialog med dem.

Vores holdning er, at Miljøstyrelsen har været lydhør overfor flere interessenter, herunder de årlige møder, hvor Institut for Jagt, Jagttegnslærerforeningen og Danmarks Jægerforbund deltager. Der er f.eks. mindre vildtbiologi, men der er også kommet nye krav om anbefalede haglstørrelser til forskellige typer af vildt. De primære ændringer er:

  1. Mindre vildtbiologi
  2. Alt jagtsprog er nu pensum
  3. Mere om biotoptiltag og klarere krav
  4. Anbefalede haglstørrelser til jagt
  5. Knækkede/afladte våben er ufarlige
  6. Afskydningsstrategier er blevet mere specifikke

Nedenfor går vi mere i dybden med de enkelte emner.

1 Mindre vildtbiologi

Tidligere var der to kategorier af vildt: Vildt, som man “kun” skulle genkende, og vildt som både skulle genkende og kende til dens vildtbiologi. Der har været snak om, at aspiranterne skulle kende meget om vildt, man sjældent så. Det er ændret nu. Vildt i dem tidligere kategori om vildtkending+vildtbiologi er nu opdelt i to: ”Udvidet vildtbiologi” og ”basal vildtbiologi”. De typer af vildt, som man møder ofte, er i kategorien udvidet vildtbiologi, som f.eks. ræv, hare, rådyr, gråand, fasan og ringdue. Kravene til udvidet vildtbiologi er uændret, men kravene til basal vildtbiologi, er alene krav til levesteder og udbredelse i Danmark.

Niveau Forklaring Pensum
Niveau 1 Vildtkending
  • Arter skal kunne henføres til artsgruppen og på baggrund af et billede artsbestemmes
Niveau 2 Basal vildtbiologi
  • Niveau 1 krav, samt
  • Krav til levesteder (føde og habitat)
  • Udbredelse i Danmark, stationære arter/trækkende arter
Niveau 3 Udvidet vildtbiologi
  • Niveau 2 krav, samt
  • Yngleforhold (parringstider, alder ved kønsmodenhed, monogam/polygam)
  • Bestandsomsætning (levetid, antal unger/æg)
  • Relevante sygdomme og parasitter (ræveskab, hvalpesyge, rævens dværgbændelorm, svælgbremse, pelslus, flåter og fugleinfluenza)

 

Niveau Forklaring Pensum
Niveau 1 Vildtkending
  • Samme vildttyper som tidligere
Niveau 2 Basal vildtbiologi
  • Vildkanin, vildsvin, mårhund, husmår, mink, skarv, kortnæbbet gås, knortegås, krikand, spidsand, pibeand, troldand, hvinand, toppet skallesluger, sølvmåge, blishøne, hjejle, stor regnspove, dobbeltbekkasin, skovsneppe, råge, husskade, musvåge, spurvehøg, tårnfalk
Niveau 3 Udvidet vildtbiologi
  • Ræv, hare, kronvildt, dåvildt, råvildt, grågås, gråand, edderfugl, agerhøne, fasan, krage, ringdue

1.1 Hvordan ser ændringen i vildtbiologi ud i grundbogen?

I grundbogen fra Institut for Jagt har vi valgt at klassificere dyrene i disse tre kategorier og faktaboksene vil tilsvarende indeholde mindre data:

Niveau Forklaring Ikon Eksempel på faktaboks
Niveau 1 Vildtkending
Niveau 2 Basal vildtbiologi
Niveau 3 Udvidet vildtbiologi

2 Alt jagtsprog er obligatorisk

…men der er mindre. Fra opdateringen i februar 2018 til opdateringen i november, er der fjernet 27 ord fra ordlisten over jagtsprog. For eksempel er bukkelam, esse og spring fjernet.

Det vil med andre ord sige, at der er mere pensum her end før om end listen over jagtsprog er mindre end før. Miljøstyrelsen sagde på deres årlige møder med undervisningsudbydere, at det ikke er tiltænkt at komme spørgsmål direkte i jagtsprog. Aspiranterne bør derfor ikke få spørgsmålet ”Hvad betyder affange?” med tre svarmuligheder. Aspiranterne skal dog forvente at jagtsproget indgår i spørgsmål, og de skal kunne forstå disse spørgsmål, når jagtsprog er indblandet. Det kunne f.eks. være ”Må man tage et slagvåben med på jagt, som er designet til at forende anskudt vildt?”

Ift. undervisning er vores fornemmelse, at undervisere allerede er meget gode til at forklare og bruge jagtsprog i undervisningen, så det er ikke den store forandring.

2.1 Hvor finder jeg jagtsprog i Institut for jagts grundbog?

Vi har været igennem ordlisten, og de er alle forklaret i vores bog. De indgår som en del af bogen forskellige steder. Derudover står hele ordlisten i grundbogens kapitel 7.2 under jagtetikette.

3 Mere om biotoptiltag og klarere krav

Der er sket meget på dette område. Hjortevildt er ændret til ”kron-, då- og råvildt” i tråd med ændringen i vildtbiologiens niveau 3. Samtidig er det mere klart, at biotoptiltag skal gavne hare, agerhøne, fasan, gråand, kronvildt, råvildt og dåvildt – og ikke andre vildttyper.

I vejledningen beskrives, at med biotopforvaltning menes kendskab til biotopplantiltag (1, 2, 3, 4, 5, 6, 7, 10, 11, 12, 13, 14, 15, 17, 18, 19, 20) som er angivet i Bekendtgørelse om udsætning af vildt, jagtmåder og jagtredskaber bilag 2. Disse tiltag er listet nedenfor:

  • Vegetationsstriber i midtmark
  • Vegetationsstriber
  • Sprøjte- og gødningsfri randzoner
  • Græsbræmmer som fodpose
  • Barjordsstriber
  • Tætslåede vegetationsstriber
  • Insektvolde
  • Kyllingestriber
  • Lærkepletter
  • Vibelavninger
  • Lysåben vegetation/arronderinger
  • Stubmark og efterafgrøder
  • Etablering af træ og buskbevoksninger
  • Etablering af levende hegn og linjeformede markopdelinger
  • Levende hegn og linjeformede markopdelinger
  • Etablering af skov
  • Etablering af søer

Det er lidt uklart, hvordan spørgsmålene i denne opdatering kommer til at se ud. Antageligvis er det i samme stil med tidligere, f.eks. om en kortklippet græsmark er et godt vildttiltag for hare.

3.1 Hvor finder jeg biotoptiltag Institut for jagts grundbog?

Mange af elementerne af biotoptiltag har allerede været beskrevet i tidligere udgaver. De, som ikke har været beskrevet, er nu beskrevet i kapitel 8.3.2 under bestandspleje samtidig med en mere konkret beskrivelse af, hvordan man kan få point.

4 Anbefalede haglstørrelser

Aspiranterne skal nu vide, hvilke haglstørrelser som anbefales til jagt på ænder, fasaner, gæs, ræv og råvildt i forhold til arternes maksimale skudafstand. I et samarbejde mellem Miljøstyrelsen, Danmarks Jægerforbund og Institut for Jagt er vi blevet enige om at ensrette dette område, så aspiranterne ikke læser forskellige ting i forskellige bøger. Til denne del af pensum er brugt en tidligere pjece udgivet af Dansk Jagtforsikring. Det var vigtigere, at budskabet er utvetydig end om undersøgelsen er korrekt. Alt skal naturligvis afpasses til situationen – haglstørrelser såvel som skudafstand.

I følge Miljøstyrelsen får aspiranter ikke konkrete spørgsmål i stil med “Er haglstørrelse 4 er en passende størrelse til gråand?”. De vil få mere i stil med om “Hvilken af følgende haglstørrelser er mest passende til råvildt? 1, 4 eller 7”. Det handler således om, at aspiranterne skal forstå, at man bruger større hagl til større vildttyper og vice versa.

Følgende er anbefalingerne:

Vildttype Vægtfylde 7 – 9 g/cm3 Vægtfylde > 9 g/cm3
Råvildt, ræv, gæs,edderfugl, sortand og fløjlsand 1 – 3 2 – 4
Hare, fasan, gråand, knarand, dykænder undtagen edderfugl, sortand og fløjlsand 3 – 4 4 – 5
Duer, agerhøns, skovsneppe, svømmeænder undtagen gråand og knarand 4 – 5 6 – 7

4.1 Hvor står det i grundbogen?

I grundbogen står de anbefalede ammunitionsstørrelser i kapitel 2.2.1 haglammunition på samme måde som kapitel 2.3.1 indeholder de lovmæssige krav til riffelammunition.

5 Knækkede/afladte våben er ufarlige

Tidligere har der været situationer, hvor aspiranter skal se, om der er patroner i magasiner eller kamre. I opdateringen står nu, at ”knækkede/åbne våben er per definition afladt”. Det betyder f.eks., at hvis låsen er trukket tilbage på riflen eller hvis knæklåsvåbnet er knækket, så er det ufarligt. Aspiranterne skal derfor i sikkerhedsbillederne ikke kigge efter patroner.

Det er dog stadig farligt i den ”virkelige” verden – og patroner skal stadig tages ud, når grøft og hegn forceres. Derfor bør undervisere stadig undervise i dette.

5.1 Hvad er ændringen i Institut for jagts grundbog?

Et enkelt sikkerhedsbillede er ændret, men aspiranterne læser stadig om at patroner skal fjernes for, at geværer er ufarlige.

6 Afskydningsstrategier er blevet mere specifikke

I lighed med andre elementer, så er afskydningsstrategierne gjort mere specifikt. Der står nu afskydningsstrategier for kronvildt, råvildt, dåvildt, hare, fasan og agerhøne, som var lidt bredere før.

6.1 Hvad er ændringen i Institut for jagts grundbog?

På baggrund af forvaltningsplanerne for hhv. agerhøne og hare samt de to pjecer af etiske regelsæt, er afskydningsstrategierne opdateret i kapitel 8.3.2 under bestandspleje.

7 Vil du vide mere?

Du kan læse pensumopdateringen i vejledningen her

Du kan deltage i vores webinar fredag 30-11-2018 kl. 1500 for at få en gennemgang af ændringerne i pensum til jagttegn.