Jagttegnsbogen som lydbog er næsten som at på den oplæst af en person
Jagttegnsbogen findes både som en printet, trykt bog og som en e-bog. E-bogen er en almindelig pdf, hvor man kan tage noter, printe fra og andet. Men vidste du, at både Google og Apple har løsninger, så man kan få læst bogen op?
I denne artikel prøver vi at forklare, hvordan det kan gøres. Hvis du ikke vil læse det hele, kan du hoppe direkte til det afsnit, som du skal læse her:
Fordele og ulemper ved oplæst tekst i stedet for lydbog
Fordelen er, at du altid vil kunne købe den nyeste e-bog hos os og med det samme høre det nyeste indhold. Du behøver ikke at vente på, at bogen bliver udgivet og dernæst optaget, redigeret, gemt og udgivet. En langsommelig proces. Ved at bruge digitale løsninger til oplæsning, så kan vi holde prisen nede på bøgerne.
For læsesvage er der en yderligere fordel. I stedet for at høre en lydbog uden helt at vide, hvor du er i teksten, kan du markere teksten og få det læst op. Det er derfor meget nemmere at følge med og lære. Det hører vi fra de elever, som bruger vores materialer og fra deres undervisere.
Ulempen er, at især Apples Siri og Googles Oplæsnig (Text-to-Speech på engelsk) kan virke lidt robotagtigt og knap så flydende som et rigtigt menneske. Det skal de dog nok komme efter.
Brug Apples Siri på iPhone eller iPad til at få læst Jagttegnsbogen op
I princippet kan Siri læse alt fra skærmen på din iPhone eller iPad. Det kan f.eks. være mails, en hjemmeside eller en pdf. Her fokuserer vi naturligvis på en pdf, men du kan bruge den til andet også.
- Køb Jagttegnsbogen: Du skal først sikre dig, at du har købt e-bogsudgaven af Jagttegnsbogen og downloadet den til Filer eller Google Drive eller lignende. Du har 3 downloads af e-bogen efter køb.
- Gå til Indstillinger > Tilgængelighed > Oplæst indhold.
- Aktivér Læs det valgte op og Læs skærmen op ved at trykke på knappen ved siden af
- Du kan evt. justere stemmen under Stemmer > Dansk. F.eks. kan du her skifte mellem Magnus og Sara samt sætte læsehastigheden ned eller op
- Find din Jagttegnsbogen som e-bog (det kunne være i Google Drive eller i Filer eller direkte fra en mail)
- Få læst teksten op, når du har bogen, ved
- Enten, at markere et stykke tekst og tryk “Læs op” i menuen som kommer op.
- Eller, skub ned med to fingre fra toppen af skærmen. Der kommer en betjening, som vil læse den skærm op, som du ser
Apple har selv skrevet en guide om opsætning af Siri til at læse tekst, som du kan læse her.
Brug Google Oplæsning på til en Android telefon eller tablet til at få læst Jagttegnsbogen op
Googles egen oplæser program hedder Google Oplæser. Den er nogle gange indbygget i Android installationen, men ikke altid, men du kan i stedet downloade den via Google Play. Den kan i princippet læse det, som står på din skærm, men her fokuserer vi på PDFer.
- Køb Jagttegnsbogen: Du skal først sikre dig, at du har købt e-bogsudgaven af Jagttegnsbogen og downloadet den til Filer eller Google Drive eller lignende. Du har 3 downloads af e-bogen efter køb.
- Gå ind på Indstillinger > Sprog og input > Oplæsning
- Hvis den ikke findes eller du ikke kan vælge Google Oplæsning, så installér app’en Google Oplæsning her
- Indstil dit sprog til dansk og sæt også læsehastigheden, som du ønsker den
- Åben Jagttegnsbogen i din pdf læser. I nederste højre hjørne er der et ikon – enten som ligner en person eller som ligner en taleboble. Der er enkelte pdf-læsere, som ikke understøtter det, men så find evt. en anden.
- Få det læst teksten op, når du har bogen, ved
- Enten, at markere et stykke tekst og i menuen om kommer at trykke på ikonet og vælg Play
- Eller, blot at trykke på ikonet og trykke Play hvorefter den starter i toppen af siden